The Alphabet

alphabet.jpg

Kære forældre.

A, B, C, D, E, F, G …

Børnene er ved at have godt styr på det danske alfabet, så nu skal vi til at lære det engelske også. Det bliver sjovt at finde ud af, at her mangler Æ, Ø, og Å – til gengæld er W meget vigtigt.

I temaet om ”The Alphabet” møder vi først en irsk familie. Irland er et smukt land og kaldes også ”The Emerald Isle”, fordi den kan være lige så smuk og grøn som en smaragd.

I klassen taler vi om dette og andre kendetegn for Irland. Hvis I kender noget til landet eller selv har besøgt det, så tal endelig med børnene om det.

Vi træner alfabetet på mange sjove måder i klassen, og vi lærer ord, som begynder med de forskellige bogstaver.

Mål/Goals

  1. Vi skal lære alfabetet.
  2. Vi skal kunne forstå bogstaverne.
  3. Vi skal kunne sige bogstaverne.
  4. Vi skal lære nye ord til hvert bogstav.

Målet er nået, når eleverne kan remse det engelske alfabet op og udtale bogtaverne rigtigt.

De skal også lære så mange af ordene knyttet til bogstaverne som muligt, og de skal kunne nævne bogstaverne i nogle helt korte engelske ord, som de ser på skrift (stave efter).

Ordforråd/Vocabulary

apple, b  banana, c  cake, d  doll, e  elephant, f  fish, g  ghost, h  horse, i  ice cream, j  juice, k  key, l  lamp, m  mouse, n  nut, o  orange, p  pencil, q  queen, r  rain, s  snake, t  tea, u  umbrella, v  van, w  window, x  x-ray, y  yo-yo, z  zebra.

Derhjemme kan I støtte børnene ved at/at home you can:

  1. Tale om, hvad I ved om Irland – find inspiration i tegningen i elevbog/websitet.
  2. Lytte til det engelske alfabet og synge med.
  3. Lytte til ordene, som er tilknyttet bogstaverne – gentag ordene og træn deres udtale.
  4. Lave tegnekonkurrence: Lyt til et ord tilknyttet et bogstav og tegn det, du hører.
  5. Nævne et bogstav og se, om I kan huske det engelske ord, som passer dertil.
  6. Træne via apps og hjemmesider foreslået på websitet.
    1. Læs mere om apps til temaet her.
    2. Find aktiviteter til computer og tablet her.

Have fun with your ABC's!

    Hent vejledningen som pdf:

    Forældrevejledning