Temaet indledes med en kort snak om Skotland og familien derfra ud fra side 16 og 17 i elevbogen. Info om landet findes her.
Herefter lyttes til sangen ”Old MacDonald had a Farm”, som det auditive input med nogle af temaets ord, og der laves en gennemgang af flashcardsene med temaets ord vha. de foreslåede aktiviteter hertil.
Man vælger til sidst de andre aktiviteter og lege m.m., man vil bruge under temaet.
Aktiviteterne er også i dette tema listet med progression fra receptive til produktive aktiviteter.
Har du brug for at gennemgå arbejdsbogens sider for klassen, findes de i pdf versioner under menupunktet "IT-tavlen".
Evaluering
Aktiviteten ”Listen and tick” laves som afslutning på temaet. På denne måde opnås en indsigt i, om eleven har forståelse for ordforrådet indlært under dette tema. Det er også et ark, som kan gemmes til forældresamtalerne.
"Listen and tick" findes under lærerens vejledning i hovedmenuen.
Vocabulary
Elephant, snake, lion, tiger, kangaroo, penguin, giraffe, parrot, hippopotamus (hippo),
dog, cat, rabbit, bird, horse, spider, goat, pig, cow, hen, mouse.
Målene for temaet
1: Vi skal lære navne på forskellige dyr.
2: Vi skal kunne forstå ordene for dyrene.
3: Vi skal kunne sige navnene på dyrene.
Målene kan bruges sammen med eleverne, når temaet startes op, så eleverne kan se, hvad de skal lære. Undervejs bruges målene som en tjekliste til, hvor langt man er nået. De kan bruges som klassens fælles mål eller som udgangspunkt for mere individuelle mål for eleverne.