Temaet ”Numbers and Colours” indledes med en kort snak om landet England og familien derfra, som man kan se på side 4 og 5 i elevbogen.
Info om landet findes her.
Derefter kan man med fordel lytte til sangene ”10 Little Indians” og ”The Rainbow Song” og via disse give eleverne et auditivt input med temaets ordforråd.
Dernæst gennemgås flashcardsene med temaets ord vha. de foreslåede aktiviteter, og følgeligt vælges de andre aktiviteter og lege m.m., som man vil bruge under dette tema.
Under fanen med aktiviteter er aktivitetsforslagene listet med progression fra receptive til produktive øvelser.
Har du brug for at gennemgå arbejdsbogens sider for klassen, findes de i pdf versioner under menupunktet "IT-tavlen".
Evaluering
Aktiviteten ”Listen and tick” laves som afslutning på temaet. På den måde fås indsigt i, om eleverne har forståelse for ordforrådet indlært under temaet ”Numbers and Colours”. Det er også et ark, som kan gemmes til forældresamtalerne.
"Listen and tick" findes under lærerens vejledning i hovedmenuen.
Vocabulary
One, two, three, four, five, six, seven, eight, nine, ten, eleven, twelve, thirteen, fourteen, fifteen, sixteen, seventeen, eighteen, nineteen, twenty.
Red, green, blue, yellow, white, black, orange, purple, pink, brown, grey.
Målene for temaet
1: Vi skal lære tallene fra 1-20.
2: Vi skal kunne forstå, når nogen tæller.
3: Vi skal kunne sige tallene fra 1-20.
4: Vi skal lære farverne.
5: Vi skal kunne forstå ordene for forskellige farver.
6: Vi skal kunne sige farverne.
Målene kan bruges sammen med eleverne, når temaet startes op, så eleverne kan se, hvad de skal lære. Undervejs bruges målene som en tjekliste til, hvor langt man er nået. De kan bruges som klassens fælles mål eller som udgangspunkt for mere individuelle mål for eleverne.